Mikroovnen har en plads i mange hjem, og den er fantastisk! Det er den, fordi den gør det nemt at opvarme et måltid eller sikre sig lækre saltede popcorn til en god film. Heldigvis er den også nem at rengøre – hvis bare man ved hvordan!
Hvis du alligevel er lidt i tvivl, så er der hjælp at hente. Du skal bare følge denne to-do-liste og så er du sikret en ren mikroovn.
- Start med at slukke for strømmen (for en sikkerheds skyld).
- Fjern herefter den roterende plade og/eller drypbakke. Denne kan du vaske i hånden med almindeligt opvaskemiddel til håndopvask.
- Gennemvæd herefter en klud med varmt vand. Brug gerne en mikrofiberklud.
- Brug nu dit opvaskemiddel og hæld en lille smule af produktet ud på mikrofiberkluden.
- Læg nu mikrofiberkluden ind i mikroovnen og opvarm mikroovnen på højeste effekt i 2 minutter.
- Tag herefter kluden ud af ovnen. Husk at bruge gummihandsker eller en tang, så du ikke brænder dine fingrer.
- Lad så mikrofiberkluden køle af i ca. 1 minut.
- Aftør herefter ovnen indvendigt og udvendigt med kluden. Husk også at aftørre lågen og gummikanten.
- Tør nu ovnen efter med en tør klud for at fjerne eventuelle sæberester.
- Lad nu mikroovnen lufttørre. Sæt herefter den roterende plade eller mikroovnens drypbakke på plads.
- Du kan nu lukke lågen og tænde for strømmen igen.
Mikrofiberkluden: Den bedste rengøringsklud
Når du skal rengøre mikroovnen, er det værd at bruge en klud af god kvalitet. Du kan selvfølgelig bruge en almindelig køkkenklud (f.eks. af bomuld), men med en mikrofiberklud opsamler du op til 99% af de bakterier, som befinder sig på den overflade, som du aftørrer. En mikrofiberklud af god kvalitet gør derfor rengøringen meget mere effektiv.
Hvad er forskellen?
En mikrofiberklud består af bittesmå mikrofibre, som har en fantastisk rengøringsevne, da disse mikrofibre tiltrækker støv og snavs. De mikroskopiske fibre rengør også ned i de mindste ujævnheder som der kan forekomme ved små overfladiske ridser.
Du skal dog huske, at hvis der er synligt snavs og fedt, så skal du gøre mikrofiberkluden våd og gerne anvende lidt rengøringsmiddel eller opvaskemiddel.
Forebyg snavs i mikroovnen
Det er nemt at mindske tilsmudsning af din mikroovn. Det eneste, som det kræver, er et mikroovnslåg, som du bruger til at dække din mad, når du opvarmer den.
Hvis du ikke har et mikroovnslåg, så kan du bruge mikroovnsfilm som alternativ. Med mikroovnsfilm undgår du også at maden sprutter og stænker din mikroovn til – ligesom du gør ved at anvende et mikroovnslåg.
Du kan eventuelt også anvende enkelte former for husholdningsfilm – men ikke alle. Du bør derfor altid undersøge om den husholdningsfilm, som du har indkøbt, kan klare en tur i mikroovnen. Denne information vil altid fremgå af husholdningsfilmens emballage.
Hvis husholdningsfilmen ikke kan klare en tur i mikroovnen, så vil den smelte, når du opvarmer din mad. Det kan medføre, at der udvindes skadelige dampe, som du til enhver tid bør undgå.
Jeg håber, at du fik svar på de spørgsmål, som kan opstå, når man skal rengøre sin mikroovn.
Jeg ønsker dig god fornøjelse med rengøringen!