💖 Køb Boost Poleringsboks inden fredag, 14. marts 2025 og få en Boost Universal Spray med i din ordre HELT GRATIS 💖

Bloggen

Gør dit hjem nytårsklar med Frk. Friis

Gør dit hjem nytårsklar med Frk. Friis

Oprettet d.

Der er ingen tvivl om at juledagene kan være hårde ved dit hjem. Når man har brugt masser af timer i køkkenet, og man har haft besøg fra nær og fjern, så bliver ens hjem helt automatisk mere beskidt. Det kan derfor være ekstra tiltrængt med en nytårsrengøring, så hele familien kan begynde det nye år med god energi.

Hvis du følger denne rengøringsguide, så kan du nemt og hurtigt komme igennem alle husets hjem.


Normalt vil jeg altid råde dig til at lave en plan, men bare rolig – den har jeg fikset for dig!

Start derfor med at gå dit hjem igennem og ryd op. Pak hjemmets julepynt ned i kasser og fjern eventuelt juledekorationer, som står og fælder grannåle hist og pist.

Sæt herefter en vask over med tøj og fjern det brugte sengetøj fra sengen, så du efter den første vask, også kan give det en tur i vaskemaskinen.

Når du har ryddet op, så er du klar til at gå i gang med rengøringen.

Find nu din Boost Universal Spray frem og en ren mikrofiberklud. Fjern støv og bakterier ved at aftørre alle overflader, håndtag og vindueskarme.

Mange ved ikke at bakterierne stortrives i det støv, som vi efterlader, når vi glemmer at tørre toppen af vores skabe af – og det skaber en større risiko for at bakterier kan formere sig og sygdom kan opstå i hjemmet.  

Støvsug herefter din sofa. Hvis du har aftageligt betræk på dine sofahynder, så kan du også med fordel vaske disse med Boost Aktiv Vask. Så er du sikker på at din sofa ikke længere lugter af mormors tunge parfume og farfars cigaretter. Hvis betrækket ikke er aftageligt, så kan du med fordel lufte alle puder godt igennem og herefter bruge Boost Frisk Duft Spray, som frisker sofaen op.

Du kan herefter bevæge dig ind i køkkenet. Afvask gerne alle låger og fjern julens fedtfingrer med Boost Universal Spray. Hvis du har et køleskab, som ikke er beklædt med en skabslåge, så kan du rengøre det og give det ekstra pleje med Boost Stålpleje. Skrub herefter vask og armatur godt. Brug eventuelt Boost Skurecreme, som med sin bløde konsistens og små korn kommer ned i alle afkroge uden at ridse belægningen. Hvis du vil have et skinnende resultat, så kan du efter afvaskning, aftørre vasken og armaturet med en tør klud.

Herefter er det tid til et af de værste rum (i min optik), som er badeværelset. Her kan bakterier virkelig have en fest, så her skal vi have lidt skrappere midler i brug. Det er nemlig vigtigt at få desinficeret de meget udsatte områder, som f.eks. toilettet, håndvasken, lyskontakten og dørhåndtaget. Her kan du benytte Boost Power Wipes Steritox, så du kan smide rengøringsservietten ud lige efter. På den måde slipper du for besværet med forskellige rengøringsklude og spande med vand og sæbe. Du kan også med fordel give din bruser en tur med Boost Afkalker Gel, da man ofte har haft for travlt til at aftørre denne efter brug i juledagene. Til sidst bør du aftørre alle overflader, vaske din vask og pudse spejlet.

Nu er du så småt ved vejs ende. Ryst alle fritliggende tæpper udendørs, støvsug og vask gulvet. Til vask af gulv kan du anvende Boost Gulv Vask til hele huset, da den er velegnet til alle gulvtyper. Luft gerne ud mens gulvet tørrer: det er vigtigt at man lufter ud i 15 minutter hver dag for at sikre et godt indeklima.

Fold herefter dit vasketøj og læg det på plads i skabet, put nyt sengetøj på din seng, vand dine potteplanter og tjek eventuelt at dine duft-friskere i hjemmet fortsat har duftvæske. Hvis de ikke har det, så skift dem ud med nye (Jeg er særligt glad for duft-friskerne i Netto fra Nord).

Du kan nu ånde lettet op, for nu er du i mål. Jeg har vedhæftet en lille indkøbsliste til dig herunder, hvis du vil bruge de produkter, som jeg anbefaler til rengøringen.

God fornøjelse! Du ønskes et lykkebringende nytår.

Indkøbsliste

Boost Universal Spray
Boost Gulv Vask

Boost Aktiv Vask

Boost Glas Shine

Boost Power Wipes Steritox

Boost Afkalker Gel

Boost Toiletrens

Boost Skurecreme

Læs flere blogindlæg
Frk. Friis producerer rengøringsmidler, som matcher den høje standard, som de professionelle bruger – men vi sælger direkte til private hjem. Det betyder, at du får adgang til rengøringsmidler med maksimal effektivitet og ydeevne, så du nemt kan opnå de bedste rengøringsresultater i dit hjem.